Velkommen til mit kunstneriske åndehul.


Jeg er grafiker af uddannelse og billedskaber igennem mange år. Jeg interesserer mig for det grafiske håndværk, og er optaget af uforudsigeligheden i skabelsesprocessen. Mine billeder opstår intuitivt i en forening mellem min grafiske baggrund, og min forkærlighed for billedkunsten. Motiverne udspringer af en nysgerrighed på samspillet mellem former, farver og materialer.


Monotypi er et enkelt tryk med papir på en plade, der i dette tilfælde, har fået tilført blæk- og eller akrylmaling. Jeg benytter en gelatine plade i forskellige størrelser, og sammensætter de enkelte tryk til collager. Det færdige udtryk opstår først, når jeg synes at kontrasten virker, når farverne lever, og når motivet resonerer med de indre forestillinger om de ydre landskaber, og fanger en stemning.


Inspirationen til mine motiver finder jeg i naturen - når en horisont viser silhuetter af landskabet, når skyggerne danser på stien, og i selve kontrasten mellem land og vand, jord og himmel. Mine værker har igennem årene været udstillet i flere forskellige sammenhænge.


Værkerne vist i galleriet her på siden, er alle til salg. Skriv til mig på louiselindvig@outlook.dk ved interesse.